Post by Isabella on Jun 8, 2011 12:05:26 GMT 1
Jeg sidder sammen med en veninde og skriver online rollespil. Og en af de start historier jeg lavede. Skrev jeg omkring en der var heks. Jeg syntes det jeg skrev var virelig godt og jeg ville derfor dele med jer og høre jeres mening omkring.
Jeg gjorde mget ud af at man fik et godt indtryk af omgivelserne og virkelig fik en god billed beskrivelse af det hele. Der kan og vil nok være stavefejl i, men det burde ikke være så slemt.
Håber i kan lille min lille historie og vil give lidt kommentare til den
Heksen:
Det var ved at være sidst i efterår. Alle var i gang med at få resten af høsten i hus. Inden vinteren kom. Der var mange forberedelser for at kunne klare vinteren. Vinteren kunne være noget så nådesløs. Det var blevet spået at dette ville være en af de hårdeste. Så alle gjorde sit til for at hjælpe med høsten. De havde også meget meget heldige med høsten dette år. Markerne havde givet dem rigtig meget. Vinteren skulle de nok komme i gennem. Det var der ikke mange der tvivlede på. Den lille landby lå næsten midt inde i landet. Befolken var tæt knyttet sammen. Mange var flere gennerationer der var i familie med hinanden på en eller anden måde. Ingen havde hemmeligheder overfor hinanden. Det var næsten umuligt. Der var altid en der viste noget om en anden. Ude på markerne gik landmændene, deres koner og de større af børnene for at høste. Det gik med le og håndkræft det meste. mændene og drengene høstede, og kvinder og børn samlede kornet sammen i store bunker. Der blev snakket på livet løs i mens. Nogen gik og sang eller nynnede for dem selv eller sammen. Der var godt humør. Inde i byen var der også gang i den. smeden var i gang med at reperere alt muligt og give hestene nye sko på og meget mere. Nogen var i gang med at sørger for deres eget hus kunne holde kulden. Alt skulle være parat til vinteren. ingen klagede over arbejdet. Der gjorde de sjælden. For det var jo ikke kedeligt. En gang i mellem måske, men det var for det bedste og havde man nogen gode venner eller familie til at hjælpe sig var det jo ingen sag.
Fra landbyen af kunne man se en stor skov der lå tæt på ogg tæt på skoven eller næsten lide ved dens skovbryn lå der et hus. Huset var ganske sødt. Det var bindingsvæk i brune farver, der var pyntet med smukke udskået dekorationer på huset der gav den en særlig stemning og aura over sig. På selve bindingsværket var der skåret ind i også. Alle mulige forskellige tegn. Ikke bare dekorationer, men tegn der havde en mening. De fleste var beskytteles tegn, nogen for held, nogen for at holde sygdom ude eller ondskab. Nogen tilbad gudinden og guden, naturen og univeset. de var flot lavet. Omkring det lille hus stod der forskellige frugt trær. Mest æbletræer og på træerne hang der de smukke knald røde og saftigste æbler i hele dalen og landbyen. Der var også kirsebærtræ, et enkel lille pæretræ, et par kastanjetræ og andre nøddetræ. Der var lidt af hvert. Der var også ud til den ene side af huset en stor køkkenhave. I den fandtes der også alt. Den var delt op i forskellige sektioner. en med grønsager, en med særlige blomster, en del med forskellige bærbuske en del der var bar og den største del var fyldt med forskellige urter. haven så ud til at blive passet godt og grundigt. Der var ingen ukrudet eller noget der var dødt. Heller ikke forskellige billier eller andre skadedyr der kunne skade køkkenhaven. Haven var urørt af sådan noget pågrund af nogen stolper og særlige urter. På stolperne der var sat ned i hvert hjørne og en i mellem hvert hjørne var der skåret beskyttelses tegn ind i lige som på huset, men bare ikke de samme tegn. Disse her skulle jo holde noget andet ude hvilke de også gjorde. Planterne der også var planet til at holde forskellige dyr væk havde hver deres funktion også. Der var tænkt på alt. Det var faktisk en hyggelig køkkenhave. Der var et lille bindingsværk rund omkring det og en sød lille låge. Der var også et lille skur til de værste redskaber til at holde orden på alt uden for. Omkring hovededøren ind til huset der der planten hyldebærtræ i den ene side der næsten groede sammen med huset og hang lidt over døren karmen på huset hovededør. Så rigtig smukt ud når der hang bær på og træet var smukt grønt. Ved det ene hjørne af huset var der også planet en enebærbusk også med forskellige meninger. Intet omkring dette hus var plantet uden at havde en mening. Alt kunne bruges. intet var kun for udseendet. Det var blevet til en del af udseendet og så natureligt ud og ikke planlagt.
Vinduerne i huset var lukket for med skoder. Lige nu var der helt stille og kun fuglefløjten og vinden kunne høres. Huset ejer var ikke hjemme.
Huset ejer var ikke en kvinde selv om man måske skulle tro det. Der boede heller ikke en kvinde i huset. Der havde en gang gjort, men hun var død for meget længe siden. Det var moren til huset nuværene ejer. Den nuværende ejer hed Conall Renfrew. Dog var det ikke navnet han normalt brugte. I sin kreds var han kendte som RiverWolf eller bare Wolf. De nave kom fra hans rigtige navn. Conall betød As Strong As A Wolf og Renfrew betød From The Still River. Han var stolte af sine navne. Hans mor havde sørger fro at give ham nogen gode nogen og han ærede dem.
Wolf var ikke hjemme lige nu da han var på skov vandring. Han var ude og samle vilde urter og andre ting sammen til vinteren. Det var også den bedste tid lige nu for de fleste urter han skulle bruges gennem hele vinteren. Wolf var en heks. Navnet heks betragede mange som noget kvinder var, men det var en helt forkert holdning. Heks var et ord til begge køn. Troldmand eller troldkvinde var for det meste bereget til folk der var magiske og onde. Dog kunne man da også bare sige Druide. Hele hans genneration så langt tilbage han kunne følge den havde hans familie været druider. Han var stolte af den, men var også begyndte at være bange for det. En ny religion var begyndte at overtage og mange hekse, hedninge, druider og hvad man ellers kaldte dem var blevet fanget og ført for en domstol og ikke overlevet. Han frygtede for sit eget liv. Den nye religion blev kald kristendom eller sådan noget. Den lød ikke rar på nogen måde. Han var dog sikker på at hans landsby ikke kunne finde på at udgive ham til de magter. Han hjalp dem jo med alt. Sørgede for god høst, kurede de syge så godt han kunne, underholdte børnene i byen med sine trick, fortalte historie om sagser og mystier. Alle kunne da lide ham. De virkede da sådan.
Lige nu var han i skoven. Han var klædt på i normalt tøj. En mørkebrun langærmet bluseskjorte, med snorer der holde skjorten lukket oppe i halsen lige nu. Et par varme posebukser i en mørkegrå farve. Et par støvler der gik op til knæet og var sorte og rigtig gode at gå i. Ud over det havde han en jakke på.den var lang gik til over hans knæ, der gråsort i det, men sølvhvide striber i der gik ned adet. Det var hans normale jakke det meste af året. Omkring sit liv havde han forskellige bælter af alle mulige arter hvor der hang forskellige stof poser i forskellige farve og med forskellige ting i eller til forskellige ting han fandt på sin vej. Der hang en indvidet sølvdaggert og en sølvske til når han samlede eller skar i urtene han fandt. Alt havde en mening i hans verden. intet var overføldigt. omkring hans hals hang der en halskæde med en fjer i. Han sagde fjeren var fra en hvidørn, men ingen vidste om det var sandheden eller bare en historie. Kun han vidste det. Wolf havde pjusket smukt mørkebrunt nøde farvet hår og de klareste blå øjnene. Han havde skæg der gik omkring hans mund og langs hans kindben. Han var en flot ung mand. Kun lige blevet 26år en gang i starten af efteråret.
De blå øjene søgte over jorden i mens han gik ind i mellem træer, buske, krat og andet man nu kunne finde i skoven. Han holdte sig ikke til stierne. havde han aldrig gjort. han lavede sine egne veje og det var den måde at han fandt de urter og ting han skulle bruge. I hans ene hånd holdte han en feltkurv han selv havde lavet for en del år tilbage. Den samlede han næsten altid ting i når han var i skoven. "av.." kom det fra ham. han var kommet til at rive sig selv på en afknækket gren han var gået forbi. Ikke noget der havde gjort skade. Det havde bare gjort ondt. Han var vant til skader. han var til tider lidt af et klods. Hvilke bare gjorde ham sød og sjov. Dog skulle man ikke bare gå ud efter det. han havde en stor viden og når han virkelig tog sig sammen kunne han de mest fantasiske ting. Han havde flere lag en man skulle tro. Endelig fandt han det han havde ledt lidt efter. Svampe. Wolf greb sin daggert og gik hen til et træ for at skære et par svampe af. De fleste af dem var spiselige og det var dem han tog flest af. Dog kom der også et par andre med, men de skulle bruges også. Han samlede også en del op fra jorden af, men lod også mange være. han gik vider for at finde flere.
Da solen var begyndte at gå ned vente Wolf hjem til sig selv. Han havde fyldt sin pileflets kurv godt op med alt mulige der nu bare skulle soteres og gøres noget ved. Han kom ud fra skoven af der nu var blevet mørk. Wolf gik ind i sit køkken fra den lille køkkendør der var i huset også der gik ud i mod køkkenhaven også. Han satte tingene på bordet og smed sig ned i en stol for at slappe lidt af inden han skulle lavet noget igen. Hans køkken var ordenligt og rent. Alt havde deres plads og der var plads til alt. Det var også det meste ordenlige sted i hele huset. Han stue flød med forskellige bøger og andre ting, han arbejdes værelse var endnu værre. Der lå papirer, bøger, sten, amuleter, urter, skeer, knive og en masse andre ting. hans arbejdes værelse tilbragte han meget tid i. Der havde han alle sine bøger ståene på reoler næsten hele vejen rundt i værelse, en pejs hvor der hang en kedle til når han lavede noget saft og andre slags bryg. I pejsen var der faktisk lavet så han kunne havde to kedler i den på samme tid. ud over det stod der også et lille mobil brænde oven på hans store bord der rodet med ting. Han skrev alt ned og rodet rundt i mange ting, men kunne altid finde hvad der skulle bruges. På 1 sal var hans soveværelse, et lille badeværelse, endnu et arbejdes og opbevaringens værelse. Der var også rodet. Nede i hans køkken var der et lille rum også til alt han lavede. båede spiselidt og uspiselige ting. Køkkenet var rent da det var noget han havde lært fra sin mor. hun havde altid sagt at man skulle havde et rent køkken for at kunne klare sig og det var det vigtigste rum i hele et hus. det var hjeret og der alt forgik for det meste. Så det var bare rent og pænt. Stedet var gamle, men meget velholdt. Wolf kunne et par ting. Han byggede næsten selv alt på sit hus. Var en smule tømmer og sneker. Viste hvordan tingene var lavet og hvor tingene kom fra. Han behandlede vær matriale som var det det mest værdifulde i hele verden.
I mens han sad og slappede af hørte han et lille bjæf. Det vækkede ham lidt op. Det kom inde fra stuen af. Det var hans lille hund Cain. Den havde forstuet sin ene fod for et par dage siden så den lå for det meste i sin lille kurv med sin ben indbundet. Det havde været et lille uheld med en hest den var kommet for tæt på og var så blevet tråd på. Den skulle nok blive god igen. Den var allerede næsten healet helt. Wolf satte sig på hug ved den og klappede den "ja jeg er hjemme igen Cain. Ked af du ikke kunne komme med igen...men jeg skal nok gøre det godt igen. Jeg har gode ting med hjem." hunden logere med halen. Cain var en lille brun hund, med en stor pjusket brød pels. En rigtig lille tæppetisser, men den var godt opdraget og en meget klog hund. Elskede sin herre Wolf over alt på jorden og var næsten altid hvor han gik. hvilke også var lidt irriterne. For Wolf havde flere gange faldet over den da den gik omkring benene på ham hele tiden. Han holdte dog også af den alligevel at den grund. Den var hans bedste og mest trofaste ven. "når jeg laver lidt mad til os og så renser jeg urter bagefter. lyder det ikke som en god ide?" spurgte han Cain om der gav et bjæf fra sig igen glad. "tænkt nok du var enig" smilede han og gik ind i køkknet igen. Cain fik hevet sig op og kom også ind i køkknet for at lægge sig ned under spisebordet i mens den så med store sorte dårdyr øjnene på ham. Wolf fandt forskellige ting frem fra forskellige skabe og hylder i køkknet. Også inde fra sit opbevaringens rum. Han havde styr på det og var vant til at lave mad kunne man se. Det var der ikke mange mænd i byen der kunne. De fleste havde deres koner eller mødre til det. Ikke Wolf han kunne klare sig selv og gjorde en ære i det. Alt blev ståret i stykker og hældt ned i en gryde der stod på komfuret. Der kom også lidt vand i og så skulle det bare stå lidt. Han stod og rørte rundt i det, men syntes at der var noget galt. efter 5 minutter. Stak han fingeren i suppen og mærkede den stadig var kold. Det underede ham til det slog ham at han havde glemt at tændt op i komfuret først. "Cain det kunne du godt havde sagt" sagde han til hunden i mens han smed brænde ind i oven og med 2 hviskene ord blev der tændt ild i brændet. Han lukken oven til og lage hånden kort over kogeplusset. Jo det begyndte at varme og ville nok hjælpe lidt. Så lod han det stå og gik i gang med Cains mad. Hundens mad lavede han også helt selv. Alt der var sunden for den kom i plus lidt ekstra da den var i gang med en healnings proces. Han lod hundens mand stå lidt og vente tilbage til sit eget. hunden spiste når han spiste. Det var bare sådan det forgik. Cain ville ikke spise før Wolf.
Wolf fik punpet noget vand op i en spand fra hans indendørs pumpe der var i køkknet og lavet som en håndvask. spanden med vand hældt op i to forskellige fade og alle tingene Wolf havde samlet i skoven blev lagt op i vandet. Så kunne det lægge der lidt og skidet kunne løsene sig lidt.
Så var hans mad endelig klar. En god omgang varm suppe og han havde lavet nok til to dage endnu ca. Han satte Cains mad ned på gulvet og satte sig selv hen ved spisebordet for at spise i fred. I mens han spiste sad han og læste i en bog han var i gang med. Noget omkring urter og deres virkning. Han måtte holde hjerenen skarp hele tiden.
Jeg gjorde mget ud af at man fik et godt indtryk af omgivelserne og virkelig fik en god billed beskrivelse af det hele. Der kan og vil nok være stavefejl i, men det burde ikke være så slemt.
Håber i kan lille min lille historie og vil give lidt kommentare til den
Heksen:
Det var ved at være sidst i efterår. Alle var i gang med at få resten af høsten i hus. Inden vinteren kom. Der var mange forberedelser for at kunne klare vinteren. Vinteren kunne være noget så nådesløs. Det var blevet spået at dette ville være en af de hårdeste. Så alle gjorde sit til for at hjælpe med høsten. De havde også meget meget heldige med høsten dette år. Markerne havde givet dem rigtig meget. Vinteren skulle de nok komme i gennem. Det var der ikke mange der tvivlede på. Den lille landby lå næsten midt inde i landet. Befolken var tæt knyttet sammen. Mange var flere gennerationer der var i familie med hinanden på en eller anden måde. Ingen havde hemmeligheder overfor hinanden. Det var næsten umuligt. Der var altid en der viste noget om en anden. Ude på markerne gik landmændene, deres koner og de større af børnene for at høste. Det gik med le og håndkræft det meste. mændene og drengene høstede, og kvinder og børn samlede kornet sammen i store bunker. Der blev snakket på livet løs i mens. Nogen gik og sang eller nynnede for dem selv eller sammen. Der var godt humør. Inde i byen var der også gang i den. smeden var i gang med at reperere alt muligt og give hestene nye sko på og meget mere. Nogen var i gang med at sørger for deres eget hus kunne holde kulden. Alt skulle være parat til vinteren. ingen klagede over arbejdet. Der gjorde de sjælden. For det var jo ikke kedeligt. En gang i mellem måske, men det var for det bedste og havde man nogen gode venner eller familie til at hjælpe sig var det jo ingen sag.
Fra landbyen af kunne man se en stor skov der lå tæt på ogg tæt på skoven eller næsten lide ved dens skovbryn lå der et hus. Huset var ganske sødt. Det var bindingsvæk i brune farver, der var pyntet med smukke udskået dekorationer på huset der gav den en særlig stemning og aura over sig. På selve bindingsværket var der skåret ind i også. Alle mulige forskellige tegn. Ikke bare dekorationer, men tegn der havde en mening. De fleste var beskytteles tegn, nogen for held, nogen for at holde sygdom ude eller ondskab. Nogen tilbad gudinden og guden, naturen og univeset. de var flot lavet. Omkring det lille hus stod der forskellige frugt trær. Mest æbletræer og på træerne hang der de smukke knald røde og saftigste æbler i hele dalen og landbyen. Der var også kirsebærtræ, et enkel lille pæretræ, et par kastanjetræ og andre nøddetræ. Der var lidt af hvert. Der var også ud til den ene side af huset en stor køkkenhave. I den fandtes der også alt. Den var delt op i forskellige sektioner. en med grønsager, en med særlige blomster, en del med forskellige bærbuske en del der var bar og den største del var fyldt med forskellige urter. haven så ud til at blive passet godt og grundigt. Der var ingen ukrudet eller noget der var dødt. Heller ikke forskellige billier eller andre skadedyr der kunne skade køkkenhaven. Haven var urørt af sådan noget pågrund af nogen stolper og særlige urter. På stolperne der var sat ned i hvert hjørne og en i mellem hvert hjørne var der skåret beskyttelses tegn ind i lige som på huset, men bare ikke de samme tegn. Disse her skulle jo holde noget andet ude hvilke de også gjorde. Planterne der også var planet til at holde forskellige dyr væk havde hver deres funktion også. Der var tænkt på alt. Det var faktisk en hyggelig køkkenhave. Der var et lille bindingsværk rund omkring det og en sød lille låge. Der var også et lille skur til de værste redskaber til at holde orden på alt uden for. Omkring hovededøren ind til huset der der planten hyldebærtræ i den ene side der næsten groede sammen med huset og hang lidt over døren karmen på huset hovededør. Så rigtig smukt ud når der hang bær på og træet var smukt grønt. Ved det ene hjørne af huset var der også planet en enebærbusk også med forskellige meninger. Intet omkring dette hus var plantet uden at havde en mening. Alt kunne bruges. intet var kun for udseendet. Det var blevet til en del af udseendet og så natureligt ud og ikke planlagt.
Vinduerne i huset var lukket for med skoder. Lige nu var der helt stille og kun fuglefløjten og vinden kunne høres. Huset ejer var ikke hjemme.
Huset ejer var ikke en kvinde selv om man måske skulle tro det. Der boede heller ikke en kvinde i huset. Der havde en gang gjort, men hun var død for meget længe siden. Det var moren til huset nuværene ejer. Den nuværende ejer hed Conall Renfrew. Dog var det ikke navnet han normalt brugte. I sin kreds var han kendte som RiverWolf eller bare Wolf. De nave kom fra hans rigtige navn. Conall betød As Strong As A Wolf og Renfrew betød From The Still River. Han var stolte af sine navne. Hans mor havde sørger fro at give ham nogen gode nogen og han ærede dem.
Wolf var ikke hjemme lige nu da han var på skov vandring. Han var ude og samle vilde urter og andre ting sammen til vinteren. Det var også den bedste tid lige nu for de fleste urter han skulle bruges gennem hele vinteren. Wolf var en heks. Navnet heks betragede mange som noget kvinder var, men det var en helt forkert holdning. Heks var et ord til begge køn. Troldmand eller troldkvinde var for det meste bereget til folk der var magiske og onde. Dog kunne man da også bare sige Druide. Hele hans genneration så langt tilbage han kunne følge den havde hans familie været druider. Han var stolte af den, men var også begyndte at være bange for det. En ny religion var begyndte at overtage og mange hekse, hedninge, druider og hvad man ellers kaldte dem var blevet fanget og ført for en domstol og ikke overlevet. Han frygtede for sit eget liv. Den nye religion blev kald kristendom eller sådan noget. Den lød ikke rar på nogen måde. Han var dog sikker på at hans landsby ikke kunne finde på at udgive ham til de magter. Han hjalp dem jo med alt. Sørgede for god høst, kurede de syge så godt han kunne, underholdte børnene i byen med sine trick, fortalte historie om sagser og mystier. Alle kunne da lide ham. De virkede da sådan.
Lige nu var han i skoven. Han var klædt på i normalt tøj. En mørkebrun langærmet bluseskjorte, med snorer der holde skjorten lukket oppe i halsen lige nu. Et par varme posebukser i en mørkegrå farve. Et par støvler der gik op til knæet og var sorte og rigtig gode at gå i. Ud over det havde han en jakke på.den var lang gik til over hans knæ, der gråsort i det, men sølvhvide striber i der gik ned adet. Det var hans normale jakke det meste af året. Omkring sit liv havde han forskellige bælter af alle mulige arter hvor der hang forskellige stof poser i forskellige farve og med forskellige ting i eller til forskellige ting han fandt på sin vej. Der hang en indvidet sølvdaggert og en sølvske til når han samlede eller skar i urtene han fandt. Alt havde en mening i hans verden. intet var overføldigt. omkring hans hals hang der en halskæde med en fjer i. Han sagde fjeren var fra en hvidørn, men ingen vidste om det var sandheden eller bare en historie. Kun han vidste det. Wolf havde pjusket smukt mørkebrunt nøde farvet hår og de klareste blå øjnene. Han havde skæg der gik omkring hans mund og langs hans kindben. Han var en flot ung mand. Kun lige blevet 26år en gang i starten af efteråret.
De blå øjene søgte over jorden i mens han gik ind i mellem træer, buske, krat og andet man nu kunne finde i skoven. Han holdte sig ikke til stierne. havde han aldrig gjort. han lavede sine egne veje og det var den måde at han fandt de urter og ting han skulle bruge. I hans ene hånd holdte han en feltkurv han selv havde lavet for en del år tilbage. Den samlede han næsten altid ting i når han var i skoven. "av.." kom det fra ham. han var kommet til at rive sig selv på en afknækket gren han var gået forbi. Ikke noget der havde gjort skade. Det havde bare gjort ondt. Han var vant til skader. han var til tider lidt af et klods. Hvilke bare gjorde ham sød og sjov. Dog skulle man ikke bare gå ud efter det. han havde en stor viden og når han virkelig tog sig sammen kunne han de mest fantasiske ting. Han havde flere lag en man skulle tro. Endelig fandt han det han havde ledt lidt efter. Svampe. Wolf greb sin daggert og gik hen til et træ for at skære et par svampe af. De fleste af dem var spiselige og det var dem han tog flest af. Dog kom der også et par andre med, men de skulle bruges også. Han samlede også en del op fra jorden af, men lod også mange være. han gik vider for at finde flere.
Da solen var begyndte at gå ned vente Wolf hjem til sig selv. Han havde fyldt sin pileflets kurv godt op med alt mulige der nu bare skulle soteres og gøres noget ved. Han kom ud fra skoven af der nu var blevet mørk. Wolf gik ind i sit køkken fra den lille køkkendør der var i huset også der gik ud i mod køkkenhaven også. Han satte tingene på bordet og smed sig ned i en stol for at slappe lidt af inden han skulle lavet noget igen. Hans køkken var ordenligt og rent. Alt havde deres plads og der var plads til alt. Det var også det meste ordenlige sted i hele huset. Han stue flød med forskellige bøger og andre ting, han arbejdes værelse var endnu værre. Der lå papirer, bøger, sten, amuleter, urter, skeer, knive og en masse andre ting. hans arbejdes værelse tilbragte han meget tid i. Der havde han alle sine bøger ståene på reoler næsten hele vejen rundt i værelse, en pejs hvor der hang en kedle til når han lavede noget saft og andre slags bryg. I pejsen var der faktisk lavet så han kunne havde to kedler i den på samme tid. ud over det stod der også et lille mobil brænde oven på hans store bord der rodet med ting. Han skrev alt ned og rodet rundt i mange ting, men kunne altid finde hvad der skulle bruges. På 1 sal var hans soveværelse, et lille badeværelse, endnu et arbejdes og opbevaringens værelse. Der var også rodet. Nede i hans køkken var der et lille rum også til alt han lavede. båede spiselidt og uspiselige ting. Køkkenet var rent da det var noget han havde lært fra sin mor. hun havde altid sagt at man skulle havde et rent køkken for at kunne klare sig og det var det vigtigste rum i hele et hus. det var hjeret og der alt forgik for det meste. Så det var bare rent og pænt. Stedet var gamle, men meget velholdt. Wolf kunne et par ting. Han byggede næsten selv alt på sit hus. Var en smule tømmer og sneker. Viste hvordan tingene var lavet og hvor tingene kom fra. Han behandlede vær matriale som var det det mest værdifulde i hele verden.
I mens han sad og slappede af hørte han et lille bjæf. Det vækkede ham lidt op. Det kom inde fra stuen af. Det var hans lille hund Cain. Den havde forstuet sin ene fod for et par dage siden så den lå for det meste i sin lille kurv med sin ben indbundet. Det havde været et lille uheld med en hest den var kommet for tæt på og var så blevet tråd på. Den skulle nok blive god igen. Den var allerede næsten healet helt. Wolf satte sig på hug ved den og klappede den "ja jeg er hjemme igen Cain. Ked af du ikke kunne komme med igen...men jeg skal nok gøre det godt igen. Jeg har gode ting med hjem." hunden logere med halen. Cain var en lille brun hund, med en stor pjusket brød pels. En rigtig lille tæppetisser, men den var godt opdraget og en meget klog hund. Elskede sin herre Wolf over alt på jorden og var næsten altid hvor han gik. hvilke også var lidt irriterne. For Wolf havde flere gange faldet over den da den gik omkring benene på ham hele tiden. Han holdte dog også af den alligevel at den grund. Den var hans bedste og mest trofaste ven. "når jeg laver lidt mad til os og så renser jeg urter bagefter. lyder det ikke som en god ide?" spurgte han Cain om der gav et bjæf fra sig igen glad. "tænkt nok du var enig" smilede han og gik ind i køkknet igen. Cain fik hevet sig op og kom også ind i køkknet for at lægge sig ned under spisebordet i mens den så med store sorte dårdyr øjnene på ham. Wolf fandt forskellige ting frem fra forskellige skabe og hylder i køkknet. Også inde fra sit opbevaringens rum. Han havde styr på det og var vant til at lave mad kunne man se. Det var der ikke mange mænd i byen der kunne. De fleste havde deres koner eller mødre til det. Ikke Wolf han kunne klare sig selv og gjorde en ære i det. Alt blev ståret i stykker og hældt ned i en gryde der stod på komfuret. Der kom også lidt vand i og så skulle det bare stå lidt. Han stod og rørte rundt i det, men syntes at der var noget galt. efter 5 minutter. Stak han fingeren i suppen og mærkede den stadig var kold. Det underede ham til det slog ham at han havde glemt at tændt op i komfuret først. "Cain det kunne du godt havde sagt" sagde han til hunden i mens han smed brænde ind i oven og med 2 hviskene ord blev der tændt ild i brændet. Han lukken oven til og lage hånden kort over kogeplusset. Jo det begyndte at varme og ville nok hjælpe lidt. Så lod han det stå og gik i gang med Cains mad. Hundens mad lavede han også helt selv. Alt der var sunden for den kom i plus lidt ekstra da den var i gang med en healnings proces. Han lod hundens mand stå lidt og vente tilbage til sit eget. hunden spiste når han spiste. Det var bare sådan det forgik. Cain ville ikke spise før Wolf.
Wolf fik punpet noget vand op i en spand fra hans indendørs pumpe der var i køkknet og lavet som en håndvask. spanden med vand hældt op i to forskellige fade og alle tingene Wolf havde samlet i skoven blev lagt op i vandet. Så kunne det lægge der lidt og skidet kunne løsene sig lidt.
Så var hans mad endelig klar. En god omgang varm suppe og han havde lavet nok til to dage endnu ca. Han satte Cains mad ned på gulvet og satte sig selv hen ved spisebordet for at spise i fred. I mens han spiste sad han og læste i en bog han var i gang med. Noget omkring urter og deres virkning. Han måtte holde hjerenen skarp hele tiden.
